Vores fælles traditioner
I børnehaven har vi, sammen med de øvrige institutioner i Trekløveren, et forløb for de børn, der skal starte i skole efter sommerferien.
Fastelavn
Fastelavnsmandag opfordrer vi alle børn til at komme udklædt og vi slår katten af tønden. I børnehaven bruger mindre, men rigtige tønder. I vuggestuen skal børnene ikke komme udklædt, hvis de ikke har lyst. Her slår vi "katten af posen" til stor fornøjelse for børnene.
Påske
Vi holder påskefrokost med børnene, hvor der bliver gjort lidt særligt ud af maden og måltidet. Det er også denne dag, hvor man gerne må spise lige det man har lyst til af den skønne mad -også selvom det kun var æggemaden med mayonnaise.
Trekløveren-cup
Hvert år i juni måned mødes Vangede børnehus, Egegården og Cassiopeia på GVI's baner til Trekløveren-cup. Alle deltager fra børnehusene og storegruppen spiller fodbold mod hinanden og vinderen får vandrepokalen med hjem for det år. Vi spiser vores medbragte madpakker og har en skøn dag sammen.
Sommerfest
Vi holder sommerfest i juni, således at vi kan tage pænt afsked med de kommende skolebørn og har gerne forberedt noget som vi viser ved en mindre optræden. Vi spiser og hygger med hinanden og har det rart sammen.
Jul
Fra d. 1 december begynder vi at jule med de traditioner, der er forbundet hermed. Vi går til julegudstjeneste i Vangede kirke med både store og små børn. Ved samling bliver der sunget julesange i december måned.
Luciafest, er vores julearrangement, hvor vi inviterer familien med til julehygge, spiser æbleskiver, og måske laver en juledekoration. De kommende skolebørn går Luciaoptog, der starter i vuggestuen og går gennem legepladserne for at ende ved børnehaven og er et smukt og rørende øjeblik for alle.
Julefrokost
Vi afholder julefrokost med børnene, hvor der er særligt julemad og vi hygger med lidt julesange og nissehuer til dem der har lyst.