Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner i Cassiopeia

Vores traditioner

I Cassiopeia har vi nogle traditioner som er med til at give året "rytme". Eksempelvis har vi en fastelavns-, sommer- og julefest. Vi holder også jule- og påskefrokost sammen med børnene.

En hyggelig tradition er også vores forårsuge hvor forældrene planter blomster sammen med børnene. Når blomsten eller planten er i jorden, kan man gå og passe og holde øje med den sommeren over.

Disse forskellige traditioner er med til at give en rytme i huset og er fællesskabende for børn og voksne. Det er til stor glæde for børn og voksne, når vi er sammen om at skabe en speciel stemning med fokus på en særlig tradition, der er genkendelig fra år til år.

Cassiopeias sommerfest

Er en fest med fællesspisning for personale, børn, søskende og forældre. Sommerfesten hænger sammen med månedens emne, som vi arbejder ud fra i hverdagen, og der kommer til udtryk til vores sommerfest på en eller anden spændende måde.

Advent

I december markerer vi hver fredag før de fire søndage i advent. Her samles alle børn og voksne i Cassiopeia i Hall’en og synger julesange, mens vi nyder synet af det – i børnenes øjne – kæmpestore juletræ.

Luciafest

Hver år har vi Luciafest hvor forældre, søskende og bedsteforældre bliver inviteret til at fejre juletiden og spise æbleskiver. Der er Luciaoptog og vi danser gerne om juletræet og synger julesange.

Fastelavn

Vi holder fastelavn, hvor vi opfordrer alle børn til at komme udklædt. Vi slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller.