Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at børn og unge generelt spiser sundt, men at de får for meget sukker, for få grønsager, for lidt fisk og for få fuldkornsprodukter. Trekløverens Mad- og måltidspolitik følger Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger og retningslinjer både i forhold til indhold, sammensætning, tilberedning og rammer for måltidet. I Trekløveren har forældrebestyrelsen besluttet at der serveres frokost til alle børn – efter Gentofte Kommunes regler om en kommunal frokostordning. Maden skal være med til at give børnene gode madvaner, som kan holde senere i livet. Det vil sige at den skal være alsidig med hensyn til konsistens, farve og smag, tilpasset aldersgruppen i forhold til krydderier og veksle mellem kendt og udfordrende mad.
Vi har en holdning til den mad, vi serverer og pædagogikken omkring måltidet. Læs Trekløverens mad og måltidspolitik her